Den er der altid ….

Nogen gange er jeg sikker på at jeg er ved at dø – nogen gange er jeg sikker på, at jeg er ved at blive sindsyg… sådan rigtig død og sådan rigtig sindsyg –
Jeg er sikker på at jeg mister kontrollen over mine handlinger, andres handlinger og alt det der sker i mit liv.

Der er ikke mere ilt i luften og den der er, vil ikke ned i mine lunger, så jeg kan ikke få luft, der er ingen luft.. Hjertet banker hårdt, det banker for hårdt, alt for hårdt – det banker ikke – – det banker ikke, det banker, det er ikke regelmæssig, jeg bliver kvalt. Hvorfor banker det ikke rigtigt.. det stopper, stopper og jeg er ved at dø – jeg er sikker på at jeg er ved at dø – lige her mens jeg sveder koldsved, koldsved der lugter af død.. Jeg ryster og kan ikke mærke mine ben JEG KAN IKKE MÆRKE MINE BEN – sådan er det når man skal dø. Loftet vender rundt, gulvet gynger, mine øjne svigter – jeg ser dobbelt – væggene vælter…………. Om lidt er jeg blevet sindsyg, rablende sindsyg…… og så dør jeg sikkert – det summer i mine arme, mine øjne. Der er ingen lyde ……………..
– Jeg gisper efter luft. Jeg ryster og er kold af sved. Jeg ryster så voldsomt at det gør ondt og jeg har samlet mig sammen under en dyne og to tæpper – Langsomt aftager spasmerne. Ilten finder vej til mine lunger.. hjertet banker ..

– “Hvad skete der ” ?

Husker at jeg gik rundt i huset mens den ene tanke afløste den anden i et stadig stigende tempo. Det blev mindre og mindre sammenhæng – der var alle de ting jeg skulle huske, alt det jeg helt sikkert havde glemt. Den store bunke jeg havde skubbet foran mig i alt for lang tid og alt det jeg skulle ordne, men som jeg ikke havde overskud til. Der var ting her og nu ! – som jeg skulle tage stilling til nu – men som jeg heller ikke magtede…….. Der var alle de ting jeg havde fortrængt, som jeg havde prøvet at fortrænge, men som nu stod og var ved at “slå døren ind” til min virkelighed –
Stressen som bare voksede i takt med at søvnløsheden bredte sig ud over mit døgn. Flere døgn – Nætter hvor jeg bare lå og rodede rundt under mine dyner og tæpper, mens jeg prøvede at holde kroppen i ro og tankerne i ave.

Hvis jeg havde en tro, ville jeg bede om mirakler –

Der var alle girokortene, jeg ikke kunne betale –
der var alle kravende, jeg ikke kunne leve op til –
der var alt stressen over disse girokort og alle kravene..
Der var alle menneskene der sagde ” Nu må du lige tage dig sammen ”
“Du skal da bare” – ” Hvorfor gør du ikke lige sådan” – “Vi andre har jo også en dårlig dag ind imellem”

Jo, jo. Det har de – Men er det hele tiden –

“Hvis du går tidligt i seng, kommer du også tidligt op”  Bla bla bla bla ………. Flosklerne flyver gennem luften i en lind strøm og jeg kan ikke bruge dem til noget som helst. Hold så K … !
Jeg isolerer mig fra en verden som ikke forstår, en verden jeg ikke forstår. Orker ikke at være i den, men vil da ikke dø fra den – det må da blive bedre en dag – en eller anden dag .. engang.
Når man isolerer sig, taler man jo ikke med nogen og når man ikke taler med nogen, kan man ikke få fortalt om sine problemer og når man ikke får talt med nogen, kan problemerne vokse sig meget store, det er fakta .. Og jeg må passe på ikke at havne ude i Floskelland ::

Store uløste problemer kan udløse stor angst. Alt for meget af alt det jeg har skrevet her, kan udløse stor angst.

Mærker –
Det ånder mig tungt i nakken.
Mærker –
de små hår i nakken, der krøller sig sammen,
i heden fra bæstets ånde.

Mærker –
stanken fra ånde, hentet dybt
i dets rådne lunger.
Mærker –
tyngden af angsten
der hviler på mine skuldre.

Hører de slæbende, tunge skridt.
Nærmere, nærmere.
Snart vil det omklamre mig,
sætte sine forgiftede tænder i min nakke.
Æde mig op, fortære mig –
med knurrende, smaskende velbehag

Jeg vender mig mod dette stinkende bæst.
Vender mig med ild i mit blik.
Med blikket rettet mod dette
savlende råddendyr .
Kaster et spyd i dets hjerte…

Kaster et spyd i dette hjerteløse bæst.
Jeg ser flammer i dets gab.
Stanken af svovl stiger fra dets sår.

Sårene læges i min sjæl, for bæstet fik sit banesår….
Ligger som en svovlpøl ved mine fødder –

Synger et kvad om lykke og helse
om frihed.
Duften af årets første rose,
fortryller og renser min sjæl…..

( kald det hvad du vil, men det er der altid )

Det store ekko .. (En beskrivelse af depression)

Det knaser for hvert skridt, i den store tomme stenørken.. Min hosten runger og ekkoer mellem den forladte beton, end ikke et mågeskrig er her tilbage. Intet andet en kold, vindomsust beton i den store, tomme stenørken – Her bliver huden ikke ramt af  kærtegn – her rammer kun den isnende vind, som kryber ind under tøjet og niver med dødskolde fingre i den allertyndeste hud… Himlen skriger tusinde kilometer væk, højt over hovedet, det store kolde isblå intethedshav. Der findes ingen varme, der findes ikke en glød i mine øjne, der skuer håbløst rundt.
……..
Forlængst tabte stemmer hvisker mellem forladte blokke af skarptkantet sten. Døde børns gråd,  fortaber sig i de lange trappegange. Gråd der stiger op gennem tomme skakter og aldrig bliver hørt.
– Hvad gør jeg her, hvorfor går jeg her..
Mit søgende blik vandrer rundt mellem de fortrøstningsløse brokker, af det der var der engang. Jeg sparker til et rusten gelænder og følger det med blikket, til det lander i bunden af en skakt, med en lyd som forlængst glemt latter – Jeg farer sammen ved tanken om latter. Hvornår var det sidst jeg hørte nogen le ?
Mens jeg lader fingrene følge den ru beton mindes jeg svagt fornemmelsen af hænder på min krop, husker at de var varme, bløde, givende. Arme der holdt mig fast – holdt mig fast i lykken, et smilende ansigt der så dybt i mine øjne .. hvor er de henne nu. Mine ben knækker sammen, jeg skriger i afmagt – livet er trøstesløst..
–

Hvem var det der skubbede – Det var mig der skubbede. Det var mig der skubbede kærligheden væk.. Fordi jeg blev angst for hvad den kunne bringe mig, skade mig, indvolvere mig  – Gik skyndsomt igang med at lægge sten på sten for at bygge en solid, tæt, bred mur omkring mig selv.. så jeg var fuldstændig sikker på, at du aldrig ville kunne trænge ind til min sårbare sjæl – at du aldrig ville kunne trænge igennem og stjæle noget af min sjæl – at du aldrig ville kunne række ud og røre ved mine hjerterødder – at du aldrig ville kunne puste til min flamme – at du aldrig ville ……… komme så tæt på at jeg ikke kunne undgå at elske dig – jeg ville aldrig tillade dig at elske mig. Du må ikke komme tæt på –
Jeg har kontrollen, jeg styrer det hele .. jeg sidder her bag min mur og jeg smiler. Jeg styrer, jeg har kontrollen.. Jeg sidder her, og jeg har det godt, siger jeg. Smiler og nikker og bekræfter mig selv, overbeviser dig – jeg har det godt og smiler og bekræfter mig selv…. i løgnen, livsløgnen… du må ikke vide det, jeg vil ikke vide det. Du må ikke komme ind og se det – jeg lader som ingenting, ingen må se den verden der ligger brak bag mine øjne, så jeg ser ikke på dig, vil ikke møde dine øjne.
Her bag min mur er der fred og ro.
Her bag min mur kommer ingen ind.

Jeg fortæller mig selv at jeg ikke vil have dig – jeg tager min remote kontrol og slukker – for dig , for følelser, for liv  .. jeg har et godt og trygt liv her og kan sagtens leve det alene. Ensomheden er trygheden og sandheden.
Du forsvinder, smuldrer og udviskes af min hukommelse som et tomt gammelt minde med udviskede konturer af noget der forlængst er glemt.  Her dufter som af gamle tørre roser, mest af støv…støv og    død …..
Her dufter af     – her lugter muggent og hengemt .. af gamle knogler.

Men jeg har det godt – her hvor jeg sidder i min krypt og styrer min selvbestaltede dødedans – jeg siger til mig selv at jeg har det godt og at jeg ikke savner – Her er godt, mørkt og trygt, tænker jeg mens jeg kryber sammen i fosterstilling i denne forlængst døde livmoder. Den er kold, den lukker sig om mig, den kvæler mig, æder mig ……….
Skriget vibrerer under mit skind, det eneste der lever og sitrer er det skrig, der vibrerer under huden på min krop. Min blege, klamme, rynkede krop.

I den allermest ensomme tavshed – skriger jeg – Jeg skriger i den allermest tavse ensomhed……

Hvem hører det, hører du ?
Tager du fat, flår du min mur ned – griber du mit hjerte – min krop – ville du puste liv i denne næsten døde sjæl….
Sprede murens sten så vidt omkring at de aldrig ville kunne samles igen. Ville du samle dine hænder om mit sårbare hjerte og bære det for mig, når jeg ikke selv kan. Ville du bære mit hjerte selvom jeg ikke kan bære dit – Ville du holde om min krop, så jeg kan mærke din varme. Ville du holde om mig mens jeg suger al kraft ud af dig.
Ville du kysse mig selv om du mærkede at jeg tømte dig for al varme, kærlighed og energi. Jeg ville tappe dig for alt det jeg ikke længere har, alt det mistede, alt det du har –
Hvis du tror du har mig, forsvinder jeg.
Hvis du slipper mig, falder jeg.
Hvis du holder fast, kæmper jeg, for at komme tilbage til min krypt mit sorte mit mørke – Lad mig gå – Giv slip, jeg er ikke hjælpen værd.
Du er mere værd.. du er alt værd, du er livet værd.. Du ejer lys, glæde og kærlighed. – Der er ikke plads til den slags i min krypt, her er mørke, mørke og intethed.

…………..
Jeg vandrer i det trøstesløse golde landskab. Mellem brokker af noget der var engang, mens vinden piber koldt gennem tomme korridorer. Det runger hult når jeg hoster og jeg stirrer søgende rundt mellem de sprukne ruiner af mit liv. Over mig er himmelvælvet koldt og klart og fuldstændig tomt. Jeg bukker mig ned og griber en sten, kyler den langt væk ind mellem gamle mure. Den rasler gennem skakter og trapper og jeg hører ekkoer af forlængst glemt latter.
Jeg vandrer mellem brokker og vender sten, leder, kigger, søger …………. Efter gud ved hvad, i fortabte tanker og minder,  noget udefinérbart, men det var her engang.
Der vokser en blomst frem under den sidste sten.

The way I think – before I talk …… hvis jeg husker det –

Nu skulle dette første indslag på min blog jo præsentere mig lidt….. Det er da bare for kedeligt – Not ?!!

En jeg kender har lavet et opslag på Facebook ..

Støt Brysterne ….vedkommende har sat en fin sløjfe på bilen – Smukt, tænker jeg ( og mener det !! ) – “jeg har lige købt ny Bh” tænker jeg , før jeg når at tænke yderligere over det, tanken var logisk for mig – “Støt brysterne” i 2 forskellige betydninger. Tænker så bare ikke at det ville være passende at skrive i kommentarfeltet.
Ja jeg tænker meget over tingene og brystkræft, som jo er humlen ved det hele, er skam en dødseriøs sygdom, der klart skal forskes mere i …………….
__

Min hobby er forøvrigt lange sætninger og skriftlige formuleringer…

Logik – Min psykolog sendte mig ind til lægen, fordi jeg hoster voldsomt.. Jeg kommer ud derfra med en næsespray !!
Jo, jeg var jo så rød i næsen.. Sikkert, men hvor er logikken ? – Jeg hoster stadig, vil jeg lige tilføje –

Jeg har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse – min læge kalder det en gennemgribende udviklingshæmning – “Skovlen” hedder – Asperger Syndrom – ikke “Rive” eller “Spade” – tænk at det er så svært at kalde det ved rette navn. hele mit liv har jeg haft særdeles svært ved at sove .. at falde i søvn, nogengange sover jeg så på de helt forkerte tidspunkter..Ikke altid lige godt.                                                 – så jeg sidder der om natten og roder med PC iført hørebøffer mens jeg hygger med Bollywoodmusik 🙂

grunden til at jeg er her

Jeg sover dårligt – og har masser af tid til at tænke og komme på sære idéer
Jeg kan godt lide at formulere mig i tekst, til gengæld siger jeg ikke så meget….. Der er så heller ikke så mange at sige noget til. Der kan faktisk godt gå mange timer hvor jeg ikke taler – katten og hunden er ikke samtalepartnere i min verden.

Mit første indslag her bliver ikke langt da jeg jo har brugt rigtig lang tid på at oprette mig. Noget jeg troede var enkelt, viste sig at tage tid… som alt andet, vil jeg næsten sige…
Der er intet i mit liv der går hurtigt – jeg er laaangsom og stressfølsom – så bær over med mig – jeg skriver kun af lyst, ikke for at du som læser skal behages..
Men måske det lykkedes mig at skubbe dig en smule 😉

Hello world!

Welcome to WordPress.com! This is your very first post. Click the Edit link to modify or delete it, or start a new post. If you like, use this post to tell readers why you started this blog and what you plan to do with it.

Happy blogging!