……. Min skyld ….

Det er kognitivt indlært i min person at jeg ubevidst tager skylden for en mængde ting….. har jeg så erfaret. Sådan burde det jo ikke være, men hvor lærte jeg det og hvordan blev det en del af min person.
Da jeg var lille og fik et hysterisk anfald og efterfølgende skæld ud… det var jo min egen skyld, for jeg kunne jo bare lade være med at skabe mig sådan.
Da jeg kom i skole , mødte de andre elever, der straks opfattede min anderledeshed og at jeg mægtig sjov at drille.. det var jo min egen skyld for jeg kunne jo bare blende ind med de andre. Du skal jo bare gå hen og lege med de andre, hvor svært kunne det lige være ??
Det var min egen skyld at jeg fik skæld ud når jeg smed rundt med borde, stole og tasker, når de andre børn havde mobbet tilstrækkeligt længe og jeg ikke kunne reagere anderledes. Jeg kunne jo bare drille igen, hvor svært kunne det lige være – det var min skyld, min egen skyld.
Det er din egen skyld at der ikke er nogen der gider have dig med på holdet til boldspil – du kan jo bare lære at spille bold lige som vi andre gør….
Det er din egen skyld at ingen gider lave gruppearbejde med dig – du kan jo bare lære at åbne munden og sige noget til de andre..
Det er din egen skyld når du altid er så sur.
Det er din egen skyld når du ikke kan finde ud af at smile noget mere
Det er din egen skyld når du ikke kan grine af de samme ting som de andre og det er også din egen skyld at de ikke griner af det samme som dig..
Så kan du lære det !!

Det er min egen skyld at jeg har lyst til at slå folk når de ikke forstår og når jeg ikke forstår dem og de bliver ved med at hakke løs i de blødende sår..

– “Det er dig der er sur, det er dig der ødelægger den gode stemning  så de andre ikke kan holde ud at være i stue med dig”..  Sagt af en leder for en kommunal aktivering. En leder der udemærket viste at jeg ikke havde noget valg, andet end at være der i aktivering.  Det var mig der forpestede luften og som om de ikke havde nok af problemer og så skulle de trækkes med mig … bla bla  – Aktivering er noget man skal møde op på hver dag.. uanset klimaet på stedet .. uanset hvem der så er skyld i det dårlige klima.
Det var åbenbart også min skyld at jeg blev ignoreret på mit studie, min skyld at jeg ikke kunne deltage i studiegrupper, som man ellers skulle og som var såååå hyyggeligt .. Jeg kunne da bare stoppe med at være så introvert og bare sidde og tegne på mit notatpapir !!
( Tegneri på notatpapir = jeg måtte skærme mig selv = så lytter jeg bedre ) Men det ligner da ikke noget – vel !?

Da jeg var ung gik jeg i byen og drak mig gevaldig fuld
– da jeg var ung røg jeg gerne en gevaldig pibe hash
– da jeg var ung anede jeg ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv
– da jeg var ung fandt jeg de forkerte ulve at hyle iblandt
– da jeg var ung var det klart min egen skyld bat jeg ikke kom igang med noget fornuftigt.

Jeg fandt den forkerte mand .. jeg fandt flere forkerte mænd. Jeg fandt en mand, hvor det klart var min egen skyld at jeg ikke kunne åbne øjnene og se at der stod Psykopat i panden på ham.. så klart det var min egen skyld at jeg fik alle de tæsk.. Min skyld at jeg pludselig stod med mave på og skulle have et barn – Hvad fanden i helved bildte jeg mig ind – han skulle edderpærkme ikke have en unge så det var da min skyld at han var nødt til at tæve ungen ud af min mave igen.. Det var min skyld at han var nødt til at ryge hash konstant opg at han var nødt til at se hvor mange tæsk jeg/vi kunne holde til – min skyld at han ville slå os ihjel – mig og mit lille misfoster af et barn… – “min skyld alt elendigheden”, sagde han, mens han tændte vandpiben igen….

Hvor er ham som vil elske mig.. Narhh ok .. den er jeg sq nok også selv skyld i fordi njeg elsker jo for meget – når jeg elsker…
(ikke til at holde ud)

På jobcenteret og de kommunale insatnser, har de i mange år punket løs for at jeg skulle finde et arbejde.. at være på kontanthjælp er ens egen skyld, for sådan er det når manike akn tage sig sammen…… De spurgte aldrig på noget tidspunkt om der var en grund til at jeg ikke kunne finde et regulært arbejde – -“Du må bare tage dig sammen” !! ellers sker der jo ikke noget vel, enhver er sin egen lykkes smed – ved du jo nok, lille jette..
– du skal bare smile lidt mere.
-du skal bare se din kommende arbejdgiver i øjnene og smile
-du skal bare give et fast håndtryk
-du skal bare tage nogfet ordentligt tøj på… tror rødt ville være fint til dig …
-du skal stå tidligt op
-du skal gå tidligt i seng
-du skal ikke.. du skal bare.. hvis du lige … prøv du bare at…
– “Jamen når du ikke gør som vi siger, så er det din egen skyld”  – basta ..

Hvor var dem der kunne stille spørgsmålet – “hvorfor er der ikke noget af det her der lykkedes ? der må være en grund efter så mange forsøg og så mange år, er det virkelig hendes egen skyld det hele” ??
En ting er dog på plads – at jeg er autist og det forklarer hvorfor jeg ikke kunne honorere den masse af krav, som blev stillet mig .. Her blev kontanthjælpen skiftet ud med førtidspension .. omsider slap jeg så for en masse jobcenterkævl.

Måske denne blog lyder som en lang jamrende klagesang om hvor ondt jeg har det ?? I så fald er det min skyld –

” – min skyld” – skal der stå på stenen min .. engang når den tid kommer ..

Det bare en overgang …………

– Min læge taler altid til mig som om jeg er et meget lille, fattesvagt barn ……………
“Grønne grønsager” – når man har madlede .. de skal nok blive nemme at få ned..
jeg er ikke i stemning for GRØN – Nu vil jeg spise HVID !! Yougurt –
Kunne jo også få hormoner i forskelligt udvalg. Jeg skal huske jern og vitaminer ..

Forøvrigt skal jeg bare sætte X`er i kalenderen det næste ½ år, så jeg kan se hvor ofte og hvor meget jeg bløder ….. det fosser sq da ud konstant !!!!!!! – Har haft menses i 14 dage nu – jeg er eddermame ulækks .. fååårrk !! -Jeg Hader mig selv og min krop – min læge og alt muligt andet….. Træt sur og muggen som en gammel elefant. Føler også at jeg ligner en elefant….En MEGET STOR GRIM elefant der bare tramper rundt i mit eget lort. Oooog tramper alt muligt andet ned, på min vej – olm og ond ……….
–
OVERGANGSALDER !??!
–
Den vil jeg sq gerne være foruden. . Hvis det skal være sådan de næste mange år, så står jeg af – vil ikke !!
HVORFOR ?? er man ikke bare udstyret med en knap, så man bare kan slukke ??
Sluk og så er det hele overstået og væk –
Jeg skal leve i det – være her – være mor for min datter og datter for min mor – hunde- katte- og heste-ejer..

Dette er smidt på bloggen – med reklame opslag hist og her, fordi jeg egentligt godt kunne tænke mig at vide hvordan vi nu – som ( host øh hmmm) halvgamle, female autister, takler sådan noget som overgangsalder ?? Er det mon overhovedet undersøgt nogen steder, for jeg synes da ikke det er nemt, når kroppen begynder at gøre ting, den ikke plejer at gøre. Husker pubertet som noget mærkeligt noget, jeg ikke kunne styre.
Jeg vil have min krop som den har været i de sidste mange år -jeg vil have min krop tilbage.. den der bare blødte på samme måde i 5 dage, hver måned og så var det dèt –
Den krop vil jeg have….
Jeg har det mere end elendigt ved tanken om hvad der åbenbart venter forude .. mellem nu – og plejehjemmet.

Også lige for at pynte på elendigheden !! Der røg lige en plombefra en tand – dejligt dejligt..når jeg ved at der mindst er en måned tilbage af kommunens sagsbehandlingstid vedrørende min ansøgning om enkeltydelse til tandbehandling !!!!!!!! – 1 måned måske 1 ½ .. AAARRGGHHH !!!!!!!!!! Altså – livslang spiseforstyrrelse giver dårlige tænder – sådan er det –

Jeg synes da at livet er svært…………….

Indeni 2

Every thing repeat itself:
– Når man ikke kan ! holde ud at være i sig selv, where the Fuck skal man så være …
??
Ærgerligt at jeg ikke kan have min PC med i bad – får så mange gode geniale, seriøse, alvorligt hårdtrammende uhyggeligt skræmmende tanker der – Stod der så også i 40 min … Nu har jeg glemt det meste igen -.-
– Jeg spiser ikke ordentligt
– 3,5 røg af siden 1. Maj
– Min cyklus er fucked up
– Misforstår alting
– bliver aggressiv, sur og muggen….
– dum og naiv ..
– Forvirret, fraværende, rodet.
– Leder måske bare efter et mirakel…… eller noget der ligner –
– Angst, ticks, og sære lyde tager kraftigt til i disse dage..min venstre hånd gør ondt af at krampe sammen hele tiden.

– Jeg har kun Facebook/bloggen at dele det hele med ………… Der er vel egentligt også grænser for hvad man deler ????? eller er der snart det. Og alle de ting jeg bare ikke kan dele, men som gør at jeg ikke kan holde mig selv ud, at være i mig selv – og så er vi tilbage igen, ved start …….. Ting der plager som mareridt, konstant !
Lige nu har jeg en fornemmelse af at skulle ordne noget, men jeg har ingen som helst idè om hvad det er –

Manual..

Egentligt har jeg jo altid tænkt at jeg skulle have en manual jeg kunne bruge for at forstå Neurotypiske mennesker …. men det skulle vel være lige modsat – Nt`erne skulle have en manual de kunne bruge for at forstå autismen- mig .. Hvorfor mon de ikke har det….. Så ville disse Nt mennesker ikke gå og fyre floskler af, der alligevel ikke er til at få til at give mening.. blablabla de kører derudaf – Jeg kan alle floskler udenad og har lært at sige dem i (næsten) rette sammenhæng.. men de giver ingen mening i mit hoved – udelukkende lydfyld uden substans, ord der hænger i luften og dingler som glimmer på et vissent juletræ. Fuldkommen ligegyldigt og ikke videre kønt.
– “Vi må da mødes til kaffe en dag…” – den hænger i luften – “en dag..” det er ikke noget der står i min kalender. Man kunne sige. – ” Vi mødes til kaffe i næste uge”, eller til næste år, eller helt undlade at sige noget, man alligevel ikke gider og som aldrig bliver til noget.
– “Vi ses lige pludselig”  kan virkelig frustrere mig, for hvornår er det ? Jeg har set i min kalender og der er der ikke noget opslag, der hedder – ” lige pludselig ” Jeg forstår det simpelthen ikke.
(Stårmåbendeogkigger) – ikon
Og dette var kun et par eksempler angående mødetider eller mangel på samme. Verden vrimler jo med skidtet og jeg bruger uanet energi på oversættelse, og her hjælper google ikke stort. Jeg ville gerne hvis det var muligt, bruge tiden på mere konstruktive ting med mening i, istedet for at gå og være tolk for mig selv.
My god – jeg er træt………………

Indeni —

Indeni synger en langsom, vemodig alt-stemme, en arie så tung og vibrerende at jeg sitrer. Det er så også alt der kommer ud. Hun synger alt det der bor i mig som jeg ude af stand til at udtrykke.
Du ville blot spørge om jeg fryser, når du ser min sitren og de rejste hår på min arm ..
Hun synger så stærk,klagende melankolsk på spansk – en arie der ikke ender – en arie om som en langtrukken død – hun synger den inde i et punkt i min hjerne, et punkt der evigt står og vibrerer omkring tanken om det der er mistet…….. væk, dødt.
Spejler mig og ser at jeg ikke vil forlade det her.
Hun synger og jeg lytter, men hun synger mig ikke væk – Hun synger, du skulle høre hende – hvis du kunne …………

Der er ikke …

Der var ikke nogen – der er ikke nogen og der vil ikke være nogen, der kommer ikke nogen.
–
jeg kan tit undre mig og beundre mennesker der kan leve side om side, siden de blev gift som unge.. de fandt et hus, byggede rede og fik børn..børn der voksede op mens de selv blev gamle og stadig er de sammen – sådan et ægtepar der bliver ældgamle sammen og når den ene dør, følger den anden hurtigt efter. Kan ikke tænke at de blev sammen, hvis det byggede på had.
Jeg har ingen idè om hvordan de gør eller hvordan det er at være sammen med et andet menneske hele tiden .. har forsøgt – lykkedes ikke.
Egentligt er det også uhyggeligt for mig at tænke på at jeg ender som en gammel bitterfisse som ingen ville have. Er jo ikke videre ung længere og jeg har stadig parforholdet til gode. tænker ikke jeg når det.. kan det ..
Kærlighed, for hvem er den forbeholdt – de rige og smukke ? de fornuftige ? de rigtige ? de normale mennesker ? Dem jeg ikke er – ?
Jeg bliver ulykkelig, bitter og sur – jeg bliver kold og ligeglad – jeg giver op og lader det være, for den er her ikke og jeg erkender at der altså ikke kærlighed nok i verden til at nå hele vejen rundt.
Jeg tænker ikke på den kærlighed der findes mellem familie.. eller til dyrene eller venner/inder – men den kærlighed der er mellem elskende, kærester, soulmates – der hvor man ikke kan få nok af den anden, hvor man glødende elsker og ikke vil undvære hinanden for noget i verden. Dèn kærlighed – hvor mon den er og hvorfor er den så vanskelig – hvorfor kan man ikke bare pakke den væk og undvære den – jeg magter den jo alligevel ikke ………

Spiseforstyrret ?!!

Lige siden jeg var lille, var mad et problem..

Jeg var en underernæret baby og det var ikke fordi min mor ikke gav mig mad – jeg tog bare ikke næring af det jeg fik. Jeg tog ikke næring fra mælk og jeg kunne faktisk heller ikke lide mælk, men næringen… kunne jeg have haft en lactose intollerence man så bare ikke kendte noget til på det tidspunkt. I hvert fald skulle jeg have en vælling eller senere grød.. Faktisk skulle jeg have lige hvad jeg havde lyst til, om det så var rugbrød i store humbler eller kage kl. 3 om natten – sagt af den læge, der undersøgte min manglende vækst og underernæring. Jeg var indlagt på sygehuset gennem en periode for at man skulle finde ud af, hvorfor jeg ikke tog på og hvorfor jeg ikke havde lyst til mad. Jeg spiste ikke sygehusets mad men fik eksklusivt leveret Sago suppe og kærnemælk vælling hjemmefra.
Jeg husker at meget mad føltes helt igennem uoverskueligt at spise. Banan f. eks havde en så gennemtrængende lugt  og en væmmelig konsistens at jeg ikke magtede at spise den.  Kartofler smagte underligt og havde en vis evne til at vokse inde i min mund.  Egentligt har kartofler aldrig været mad, de er jo kun stivelse ..
Jeg spiste kød i små mængder, sovs i mindre, smør skulle skrabes på brødet, pålæg ? hmmm husker slet ikke pålæg. Ved at jeg på et tidspunkt spiste meget makrelsalat – med mayonaise. Det har nok været meget godt, fisk er sundt.
Min mad skulle faktisk helst være hvid, så som risengrød og mannagrød.
Husker at jeg, ude ved min Farmor, skulle have risengrød med mælk på .. MÆLK PÅ, jo jo .. som det eneste sted spiste jeg her Risengrød med mælk og selvfølgelig også kanelsukker og smørklat – Tænker at de voksne omkring mig var glade for det, for et barn skal jo have mælk som jo er = med næring og  jeg spiste troligt min grød op –
Lever postej – jeg har et anstrengt forhold til leverpostej.Var engang i erhverspraktik hos en slagter og her skulle jeg øse  den rå leverpostejmasse op i en masse små forme. Jeg gjorde det men det var så ulækkert, at jeg ikke siden har sat tænderne i en leverpostej. Det rørte mig ikke at se grisene blive aflivet og slagtet, eller at slagteren tog indvolde ud. Jeg stod ved siden af og skrabede hår af en skoldet gris – men øse levermassen op .. Føj da !!

Sukker ! jeg sukker efter sukker –  jeg spiser gerne store mængder sukker, hvis jeg kan slippe afsted med det. Slik, kiks og kage, det skal rigtig smage ..
Jeg ved godt at det er forkert og særdeles usundt for min krop. Mange vil så sikkert også tænke at jeg så bliver hyper og flintrer rundt og ikke kan finde ro, men det er faktisk modsat – helt lige som kaffe.. falder ofte i søvn efter at have drukket et par svingende fyldte kaffekrus med mælk og sukker i !! Kvaliteten af søvnen kan jeg så ikke helt garantere for og den er tit udløst af at jeg er overvældet af indtryk eller stress – Den form for søvn kalder jeg for “Kollaps”
Hvis jeg ikke skulle sørge for et barn, nu som voksen ville jeg slet ikke spise noget der nær lignede mad, men bare gribe det første og bedste, som jeg magtede at sætte tænderne i. Eller bare glemme at spise indtil jeg var nær døden af sult, for jeg mærker det ikke rigtigt. Jeg får en del smerter i maven, når jeg så endelig skal til at spise.. smerterne får jeg når jeg har   fået de første mundfulde ned. Ved jo godt at det er fordi jeg spiser for lidt og forkert og for sjældent. Ved også at jeg har tendens til a spise ensidigt og i en periode kun spise èn bestemt ting – med stor lyst, indtil det skifter og jeg så falder for noget andet.
Det kan være svært at spise blandt fremmede pga lydene når man tygger maden. Både mine egne, som jeg ikke vil have nogen hører, og de lyde andre laver – eller hvis jeg kommer til at sidde og se på hvordan de spiser. Hvis jeg skulle føle at nogen ser på mig når jeg spiser. ja, så går jeg helt i stå. Det er simpelthen væmmeligt. Jo mere fremmede de er, dem jeg spiser sammen med, jo værre er det.Besværet er det jo også at det at spise sammen, er en seriøs social begivenhed, som de fleste “normale” mennesker elsker at samles om – her falder jeg også lidt igennem, for jeg bruger meget energi på at deltage i det. Der er ofte en eller anden der har en kommentar omkring min spisning – eller mangel på samme, for jeg putter ikke nok smør på brødet, tager for lidt sovs eller for lidt kartofler eller pålæg — eller “skal du ikke have…” eller ” du kan da godt spise lidt mere, så tynd som du er” eller “Tag nu det sidste, du kan jo tåle det” – bla bla  – Jeg har oplevet folk der blev fornærmet, når jeg så sagde “nej tak”
Jeg har ikke bulimi eller annoreksi, men mangel på lyst til at spise andet end det jeg er fokuseret på. Tænker så heller ikke at min mavesæk er særlig stor, for jeg bliver hurtigt mæt.

Da jeg var lille og vi stadig boede i Odense, havde vi en gammel faster boende på 1. sal. Hun spiste altid en eller anden form for grød hver Lørdag. Jeg kravlede op af trappen for at komme op og spise med. Der var lige meget hvilken grød hun skulle have, jeg ville bare have noget med og hun var glad for så havde hun lidt selskab. Hun lavede også sagovælling med æg og rosiner.. noget jeg villigt guffede i mig. Hun var glad – “for så fik jeg da lidt at spise”  ( fortalt af min mor) – Det gjorde jeg også nede hos mig selv, jeg ville bare ikke have det og kartoflerne var jo meget svære at komme igennem. Jeg spiste dem jo kun fordi jeg var tvunget til det, for kartofler skal der til – sådan er det !!

Helt sikkert er det at min mor har haft store bekymringer og besvær pga mine spisevanskeligheder. Hun har gjort hvad hun kunne og  det er ikke hendes skyld, men en følge af min autisme.
Men jeg overlever jo også.. er her jo endnu 🙂