Arkiv for juni, 2013

Den er svær at finde ud af og ikke mindre svær at forstå – der er ingen manual, ej heller en simpel formel man kan støtte sig til. Den kræver interaktion med et andet menneske og udfaldet afhænger lige så meget af, hvad den anden tænker, som den afhænger af dine egne tanker og handlinger samt begges forståelse og enighed om udfaldet…
(Jeg vil gerne bede dig, som læser, om  du lige vil læse denne indledning èn gang til)


Hvordan starter den – hvor begynder man – tænker du det samme som jeg .. Er det der hvor jeg tager mod til mig og ser ind i dine øjne .. er det lyset jeg ser i dine øjne der starter det …. ser jeg overhovedet noget lys i dine øjne eller bilder jeg mig det ind. Du ser tilbage i mine øjne, ser du lys i mine øjne.. jeg har lyst til at høre din stemme, jeg vil lytte til din stemme altid jeg vil høre din stemme gennem al verdens larm, gennem alle andres stemmer, din stemme..
Jeg vil se på dig og jeg vil ikke blive træt af at betragte dig, du vil ikke blive væk i mængden af alverdens ting og sager mennesker skidt og møg du vil stå der klart og tydeligt og jeg vil se dig .. se DIG , kun dig…
Jeg vil snuse din duft ind med vibrerende næsebor – jeg vil vejre og fange din duft mellem alle dufte. jeg vil fornemme din duft helt tæt ved din hud, leve af din varme huds duft..
Jeg vil smage din hud din sved din mund ……..
Jeg vil at mine hænder mærker din hud din krop dit hår –
Jeg vil at du ser, hører, dufter, smager og mærker mig lige nu og altid ..

Hvor er du ??

Jeg er alene .. jeg lever alene og har levet sådan i mange år, fordi kærligheden er så svær og jeg ved ikke helt hvordan man finder ud af om den eksisterer – Parforholden i traditionel forstand har jeg aldrig haft succes med. De parforhold jeg har forsøgt mig med er aldrig lykkedes ret længe. Så er det gået galt og jeg har stået der, såret og kollapset uden helt at vide hvad der var galt og hvorfor det skulle gå sådan. Sidste forhold endte i seriøs vold, .. hvis var skylden til det .. ( Læs evt. “En historie om vold” – her på kanikkesove)


Engang var jeg tilmed gift. Vi blev gift på rådhus, der blev holdt fest for familie og venner – fik hund og høns – samliv og en hel del venner.. hans venner vel at mærke – 2 år gik og en morgen skulle han ud efter avisen og cigaretter og kørte afsted – 4 dage senere ringede han: – “Jo altså, jeg blev lidt fuld og havnede på en flyver, der fløj mig til Malaga” ………. Det var så enden på dèt giftermål –
Fred være med ham, han er død nu … fjolset –


Kærlighed er 10 % lykkefrydefuld beruselse i glædesjubel og sanselig fryd og 90 % svigt, smerte og savn. Intet mindre. Jeg oplever at den hjerteløse smerte fylder mest og jeg synes det er skræmmende og jeg ved ikke hvad andre mennesker gør for at kunne holde det ud, men det er måske ikke sådan for andre – måske jeg slet ikke er værd at elske rigtigt, måske er der ikke kærlighed nok i verden til at alle kan få .. måske er det endnu en defekt i min hjerne, ligesom min manglende evne til at huske og min træge indlæringsevne .. mine sociale kompetencer er jo mangelfulde, det er et faktum. Kan ikke læse nonverbalt, ser helst ikke i andres øjne.. så hvordan ser jeg det/dig –                                                                                         Hvordan forstår jeg
—-

Den er svær – kærligheden.

—–
Tænker lidt at jeg har ondt af mig selv og at det er forkert, jeg lever jo – det må være hovedsagen ..
Ved ikke om jeg bliver en gammel bitterfisse der ikke nåede kærligheden før kødet begyndte at falde af knoglerne…. den der rigtige kærlighed uden forbehold af nogen art, den hvor man bare vil være sammen til evig tid – for ever and ever like in the movies…………..

power ..

Posted: 9. juni 2013 in Uncategorized

Eller mangel på samme.
Det er ikke altid nemt at finde styrke og kræfter til at komme helskindet igennem livet .. eller skulle jeg sige dagligdagen
et er alle de rent praktiske ting som man jo skal igennem hver dag. Dem som jeg er så dårlig til at administrere og få gjort i ordenlig tid. så hober ting sig op. De hober sig op og ligger og flyder så længe at jeg ikke ser dem .. De hober sig op og spærrer for udsynet De hober sig op og bliver et billede af hvordan jeg ser ud, på den indvendige side af hovedet – eller det er der i hvert fald én, der engang har sagt til mig. Jeg tænker vedkommende nok har ret.
Jeg finder det meget svært at holde styr på tid. Især tid der er passeret. Var det en eller måske to uger siden jeg gjorde en eller anden given ting – skrev jeg det i kalenderen – hvis ikke, så er det et værre detektivarbejde at finde ud af det og meget irriterende hvis jeg lige skal svare hurtigt på spørgsmål om hvad jeg lige har lavet hvornår. Tid er en flydende, uforklarlig substans
I det hele taget er det svært at svare hurtigt på noget som helst og tage stilling til og beslutte sig – hurtigt.
Når jeg gør det, er jeg aldrig med selv – og her bliver jeg nervøs.

Tilbage til manglen på energi – Det er jo forholdsvist nemt at finde energi til de ting der virkelig interesserer mig – hesten har jeg masser af energi til, at cykle ud til hesten. Ride, træne, muge ud
– at male, skrive.. sidde og rode på Facebook til langt ud på natten .. der er jo nærmest altid nogen on line.
Men alle trivialiteterne. jeg har sammen med min støtte/kontakt lavet en plan for nogle, for andre,
simple ting, så som støvsuge, ordne badeværelse og slå græs .. nu må jeg se om jeg kan holde planen – for det vil jeg faktisk gerne være i stand til. Og jeg vil gerne have energien til at gennemføre det så det kan blive en del af nogle rutiner.. Rutiner som jeg lige så stille har mistet.
Jeg tør godt sige at i takt med at jeg fandt ud af hvorfor jeg var “sær” også erkendte mit handicap og “tillod” mig at være den jeg er – ja så blev der også skubbet nogle ting rundt i min adfærd.
Jeg kunne jo “ikke bare” og forsøger ikke længere at “ikke bare” – dette har mindsket noget meget voldsom stress, men så altså også udløst disse andre problemer. Eller i hvert fald gjort dem tydeligere, kan man sige.
Sådan set ikke fordi der er noget galt i det, men der skal findes planer og rutiner frem, så mit liv bliver lettere – min dagligdag skal lægges i rammer, der er nemme at forstå .. Det må jeg erkende 🙂
Så håber jeg at på den måde vil jeg finde mere energi, til alt det “kedelige”