Arkiv for december, 2014

ikke meningen eller ?

Posted: 31. december 2014 in dybt seriøst
Tags:

Jeg tror ikke det er meningen at man skal leve et liv hvor man er alene 95 % af tiden .
og hvor man er ked af det 90 % af tiden.
Hvor man ikke kan se vejen ud
Hvor man ikke kan ændre på det ( selv om man ville)
Hvor man ikke føler sig forstået.
Hvor man ikke kan bruge eller efterleve alle folk venlige råd.
hvor man ikke kan bære smerten alene.. men hvor man skal.
Hvor smerten er alt for stor
Hvor den psykiske smerte bliver fysisk – og det gør ondt !!
Hvor smerten ikke vil stoppe.
Hvor man ikke har nogen der kan forstå
Hvor man ikke har nogen lindring …
At det bare bliver ved !!

Sorgfuld og håbløs

Posted: 18. december 2014 in dybt seriøst
Tags: , ,

Jeg havde håbet at jeg kunne genåbne denne blog med noget positivt – men desværre er det ikke tilfældet –
Nu begynder jeg at få lyst til at skrive, fordi jeg jo ikke har nogen at tale med -overhovedet ikke nogen fortrolige i mit liv ..ingen nære venner og der er ikke noget jeg ønsker mig mere her i verden, end en person, som holdt af mig og som ikke svigtede mig og som -ikke mindst -en person som kunne holde mig ud, ligegyldig hvor uudholdelig jeg er – for det ved jeg jo – jeg er frygtelig
Det er derfor jeg er ensom
Mine dæmoner vil ikke lade mig i fred …………
Jeg har en pædagog
En pædagog der kommer en time hver uge – jeg føler mig ikke fortrolig med hende,,,,,hun får sin løn for at komme her og være sympatisk,,,,
Min ryg og mit bækken er blevet meget dårligt og smerterne er ind imellem meget svære Og jeg blev henvist til rygcenter, for at de kunne udrede hvad der er galt — det er nu snart et halvt år siden og de er ikke færdige endnu.
I den forbindelse blev jeg “udvalgt” til en omgang psykoterapi x 10 fordi jeg jo også har PTSD. Nu er der sådan at man kan koble en sammenhængen mellem ptsd og lændesmerter og psyko-terapeuten mener hun vil kunne hjælpe mig med mine traumer -Ved jeg så endnu ikke om hun kan.
Hun siger at det der har holdt mig oppe og kørende indtil nu, er den vrede jeg har i mig – men det burde jo ikke være sådan, at man lever et liv hvor det er vrede, der er den drivkraft, der holder mig oppe – på trods af de traumatiske oplevelser jeg har været igennem.

Burde det ikke være glæde og kærlighed ??

Jeg overvejer at lave nogle video-blogs, hvis jeg kan få den oploaded hertil …..
De kommer til at handle om alt det jeg taler med nogen om – fordi jeg jo ikke har nogen .. at tale med – og fordi jeg har lige så meget at sige som alle mulige andre mennesker.

Jeg er stadig truet
Jeg har stadig en stor ,,ikke lyst til livet,, ved ikke hvad jeg skal stille op med den, men den er meget smertefuld -det gør ufatteligt ondt og det er hver eneste dag – i større eller mindre grad, men jeg er aldrig fri ,, jeg er aldrig rigtig glad.. aldrig mere glad.