Ryster……..

Sidder og ryster af kulde, mens tårene løber
Tårene løber, mens jeg ryster af fortvivlet kulde-
Kan ikke forstå den verden jeg lever i, Kan faktisk ikke være i den.
Når man har aller- allermest brug for nærhed oplever man kun fjernheden -Distancen kilometer efter kilometer skal man vandre i søgen efter bare noget der kunne ligne nærhed uden dog at den findes ..
Ensomheden er en solid betonvæg, hård og kold, med iskolde dråber, der siver ned som længst grædte tårer – tårer ingen så… tårer fra dem der aldrig blev trøstet. Dem der vandrede i ensomhed, mens de søgte nærheden i fjernheden.