Archive for the ‘dybt seriøst’ Category

……..!

Posted: 5. april 2016 in dybt seriøst
Tags:

Why should I apologize for the monster I`ve become, when no one apologized for making me this way?……..

10660128_788590364580684_7789316534252037668_n

Ryster……..

Posted: 14. oktober 2015 in dybt seriøst
Tags:

Sidder og ryster af kulde, mens tårene løber
Tårene løber, mens jeg ryster af fortvivlet kulde-
Kan ikke forstå den verden jeg lever i, Kan faktisk ikke være i den.
Når man har aller- allermest brug for nærhed oplever man kun fjernheden -Distancen kilometer efter kilometer skal man vandre i søgen efter bare noget der kunne ligne nærhed uden dog at den findes ..
Ensomheden er en solid betonvæg, hård og kold, med iskolde dråber, der siver ned som længst grædte tårer – tårer ingen så… tårer fra dem der aldrig blev trøstet. Dem der vandrede i ensomhed, mens de søgte nærheden i fjernheden.

Tungeste……

Posted: 6. september 2015 in dybt seriøst
Tags:

Man kan gå den vanskeligste vej, bærende på det tungeste åg – og alligevel blive mødt med undren over, hvorfor det tog så lang tid, at nå frem – og hvorfor man er så nedslidt og træt.
Undren fra dem der gik en lettere vej, med en mindre byrde..
Selv om vejen var lige lang –

Kære hjerne

Posted: 12. august 2015 in dybt seriøst
Tags: ,

Kære Hjerne, kære Amygdala.
Mon ikke det var tiden hvor du trak dig en smule tilbage og gav dig lov til at slappe en smule af?
Hippocampus står i din skygge og kommer nærmest aldrig til orde -giv nu den rare gamle gut lidt lys og plads..
Altid er du fremme i skoene, altid på vagt – du under dig ikke den mindste ro.
Jeg, der bærer rundt på den hjerne, hvor du bor Amygdala – jeg er træt nu. Trist. Har ikke ro og glemmer; Glemmer hvad der er vigtigt for mig..glemmer hvad der er vigtigt for andre end mig..Dig Amygdala, du husker mig på hvad der er vigtigt for DIG, at jeg husker.
Hele tiden!
Stop dig selv!
Læn dig tilbage -giv dig lidt ro – giv plads
Se nu Hippocampus, der tager nogle vaklende skridt -Han kan sq godt, den gamle.. Lad ham nu,han vil så gerne ……………….

Amygdala, din gamle kriger.. træk vejret dybt, det skal nok gå.

Med venlig hilsen og håb /J.E
# ptsd

4 bogstaver – èn bombe

Posted: 16. juli 2015 in dybt seriøst
Tags: ,

Jeg går med en tikkende bombe i min krop
Ved ikke hvornår den går af, men jeg venter.. altid.

At vente på at bomben skal gå af, er meget stressende, meget, meget stressende.
Bomben har fået en betegnelse,sådan man altid ved hvilken bombe der er tale om –
Den kaldes ved 4 bogstaver: PTSD

Jeg ville ønske at den kunne demonteres………hvad F. hedder det? Gøres usprængbar
Jeg ville ønske jeg var i stand til at tro på andre mennesker..
Jeg ville ønske jeg var i stand til at elske..
Jeg ville ønske jeg var i stand til at elske og tro på et andet menneske..
Jeg ville ønske at jeg var i stand til at tro på dèt menneske, jeg elsker.

jeg ville ønske jeg ikke hele tiden skulle være på vagt – at jeg ikke hele tiden skulle gå og vente på at bomben vil gå af.

At jeg er nødt til at beskytte den, for at ikke nogen skulle komme til at trigge den, så den aktiveres og alt omkring den sprænges i millioner af stumper, for hvem skulle samle alle de stumper og gøre livet helt igen?

Terror…….

Posted: 16. februar 2015 in dybt seriøst
Tags: ,

Jeg må sikkert ikke sige eller tænke sådan her ….. (Tankepoliti – findes det?)
Men jeg kan simpelhen ikke sætte mig i relation til den måde der bliver reageret på i Dk i denne tid.
Jo, terror er en grim ting – fanatisme er en grim ting – der er fanatisme i blandt alle segmenter samfundet.. rasisme og fanatiske mennesker på alle fronter.
Er der startet en krig ? ….er danmark besat?
Ja man skulle nærmest tro det.
Der sættes lys i vinduerne
Der vises Dannebrog overalt. Især på folks profilbilleder
“Jeg er dansker” – skrives der .. især på fransk..
“Vi rykker sammen i den svære tid” står der på facebook..
Man vandrer med fakler i gaderne..står sammen, fuck hvor er vi danske nu.
Vores lille paradis er besudlet, naiviteten og uskylden er væk
-Hvad nu vis dette kan få danskerne til at åbne øjnene for alle de uhyrligheder der ellers sker rundt om i verden- Hvis man lige støvede avisernes nyhedstof grundigt igennem og erfarede hvad der sker – .. i går skete det, lige nu sker det, i morgen fortsætter det – terror – mennesker der udøver terror mod hinanden. Uhyggelig rædselsfuld, umenneskelig terror……………….
Nu skete denne terror så lige i Hr og Fru Danmarks dagligstue, så NU er det alvor — Grib til våben .. Had til alle der ikke ligner dig selv .. slå ihjel .. udøv dog selv terror !! Holger Danske vågner snart til dåd. Rasisme og fremmedhad blomstrer op og luk nu vore grænser, for ugræs flyr` over hegnet.. STOP JER SELV

Der er ingen …….

Posted: 14. februar 2015 in dybt seriøst
Tags:

Der findes ingen gud i det høje, ingen gud der sidder og dømmer og råder over menneskenes liv og laden.. ingen gud der kalder dig til himlen – man dør, det er det eneste sikre.
Der er ingen guds søn der tager vore synder på sine skuldre – hvad mennesker gør, er menneskegjort. Mennesket må stå for sit eget regnskab over for sig selv og andre mennesker.

Psykopeuten ………….

Posted: 7. januar 2015 in dybt seriøst
Tags: ,

Jeg var jo så heldig at få 10 x psykoterapi foræret … ved dog ikke helt hvor langt vi kan nå på så kort tid – Jeg blev henvist til Rygcenter pga ondt i ryggen, en sovende højre arm og smerter i bækkenled-i den forbindelse skulle jeg udfylde et 6 siders spørgeskema – og de fleste spørgsmål omhandlede af en eller anden grund stress.
Det kunne jeg umiddelbart ikke se nogen mening med, men man ville undersøge sammenhæng mellem Post traumatisk stress og lændesmerter , for der skulle være en sammenhæng der ….
Jeg har post traumatisk stress – kronisk er det blevet til grundet manglende behandling mens tid var.
Jeg var et oplagt emne til disse 10 x psykoterapi … så nu mangler jeg 4 gange og ved ikke rigtigt om det har rykket noget videre.
………..
Terapeuten siger at den vrede jeg har, er det der har båret mig igennem alt den modgang, jeg har mødt gennem livet – Vrede !!
Burde det ikke have været glæde og kærlighed der bar et menneske gennem modgang i livet ????
Ja,jeg spørger bare

ikke meningen eller ?

Posted: 31. december 2014 in dybt seriøst
Tags:

Jeg tror ikke det er meningen at man skal leve et liv hvor man er alene 95 % af tiden .
og hvor man er ked af det 90 % af tiden.
Hvor man ikke kan se vejen ud
Hvor man ikke kan ændre på det ( selv om man ville)
Hvor man ikke føler sig forstået.
Hvor man ikke kan bruge eller efterleve alle folk venlige råd.
hvor man ikke kan bære smerten alene.. men hvor man skal.
Hvor smerten er alt for stor
Hvor den psykiske smerte bliver fysisk – og det gør ondt !!
Hvor smerten ikke vil stoppe.
Hvor man ikke har nogen der kan forstå
Hvor man ikke har nogen lindring …
At det bare bliver ved !!

Sorgfuld og håbløs

Posted: 18. december 2014 in dybt seriøst
Tags: , ,

Jeg havde håbet at jeg kunne genåbne denne blog med noget positivt – men desværre er det ikke tilfældet –
Nu begynder jeg at få lyst til at skrive, fordi jeg jo ikke har nogen at tale med -overhovedet ikke nogen fortrolige i mit liv ..ingen nære venner og der er ikke noget jeg ønsker mig mere her i verden, end en person, som holdt af mig og som ikke svigtede mig og som -ikke mindst -en person som kunne holde mig ud, ligegyldig hvor uudholdelig jeg er – for det ved jeg jo – jeg er frygtelig
Det er derfor jeg er ensom
Mine dæmoner vil ikke lade mig i fred …………
Jeg har en pædagog
En pædagog der kommer en time hver uge – jeg føler mig ikke fortrolig med hende,,,,,hun får sin løn for at komme her og være sympatisk,,,,
Min ryg og mit bækken er blevet meget dårligt og smerterne er ind imellem meget svære Og jeg blev henvist til rygcenter, for at de kunne udrede hvad der er galt — det er nu snart et halvt år siden og de er ikke færdige endnu.
I den forbindelse blev jeg “udvalgt” til en omgang psykoterapi x 10 fordi jeg jo også har PTSD. Nu er der sådan at man kan koble en sammenhængen mellem ptsd og lændesmerter og psyko-terapeuten mener hun vil kunne hjælpe mig med mine traumer -Ved jeg så endnu ikke om hun kan.
Hun siger at det der har holdt mig oppe og kørende indtil nu, er den vrede jeg har i mig – men det burde jo ikke være sådan, at man lever et liv hvor det er vrede, der er den drivkraft, der holder mig oppe – på trods af de traumatiske oplevelser jeg har været igennem.

Burde det ikke være glæde og kærlighed ??

Jeg overvejer at lave nogle video-blogs, hvis jeg kan få den oploaded hertil …..
De kommer til at handle om alt det jeg taler med nogen om – fordi jeg jo ikke har nogen .. at tale med – og fordi jeg har lige så meget at sige som alle mulige andre mennesker.

Jeg er stadig truet
Jeg har stadig en stor ,,ikke lyst til livet,, ved ikke hvad jeg skal stille op med den, men den er meget smertefuld -det gør ufatteligt ondt og det er hver eneste dag – i større eller mindre grad, men jeg er aldrig fri ,, jeg er aldrig rigtig glad.. aldrig mere glad.