Kære Hjerne, kære Amygdala.
Mon ikke det var tiden hvor du trak dig en smule tilbage og gav dig lov til at slappe en smule af?
Hippocampus står i din skygge og kommer nærmest aldrig til orde -giv nu den rare gamle gut lidt lys og plads..
Altid er du fremme i skoene, altid på vagt – du under dig ikke den mindste ro.
Jeg, der bærer rundt på den hjerne, hvor du bor Amygdala – jeg er træt nu. Trist. Har ikke ro og glemmer; Glemmer hvad der er vigtigt for mig..glemmer hvad der er vigtigt for andre end mig..Dig Amygdala, du husker mig på hvad der er vigtigt for DIG, at jeg husker.
Hele tiden!
Stop dig selv!
Læn dig tilbage -giv dig lidt ro – giv plads
Se nu Hippocampus, der tager nogle vaklende skridt -Han kan sq godt, den gamle.. Lad ham nu,han vil så gerne ……………….
–
Amygdala, din gamle kriger.. træk vejret dybt, det skal nok gå.
Med venlig hilsen og håb /J.E
# ptsd
kanikkesove 